TC-Teamets arbejdsweekend
I samme weekend som opstartsmødet holdes, samles nogle af aktivlejrudvalgets medlemmer i TC-teamet for at få opdateret diverse praktiske ting. TC-teamet, eller måske bedre kendt som “The Coffee Team”, udvikler på hjemmesiden i forskellige områder og prøver nye ting af. Det bliver gjort for at kick-starte vores processer, så vi er mere forberedte på de kommende måneders deadlines.
I sådan en weekend, hvor der nørdes meget, kræves der naturligvis også en masse kaffe. Det er kaffe som skal testes, smages, udvikles og undersøges grundigt – ellers kommer ingenting til at fungere.
Nogen siger at det er kaffe, som holder disse medlemmer i live henover året.
Medarbejdere opfordres til deltagelse
Kort tid efter vores opstartsmøde påbegynder vi opfordringen af vores medarbejdere. Vi skriver rundt til en 150 personer for at høre om de kunne have lyst til at medvirke som medarbejder på årets aktivlejr. Vi har op mod 50-60 roller, som skal fyldes. Rollerne holder alt fra praktisk arbejde på pladsen, madlavning, arbejde med deltagerne og meget mere. Fastlægningen af medarbejderlisten er derfor en stor del af det organisatoriske arbejde det skal lægges fast før lejren.
Kunne du tænke dig at blive en del af vores team? Så skriv endelig til Maria eller Thea, som vil sørge for at du vil kunne som minimum vil blive opfordret til næste år.
Instruktørtilbagemeldinger
I slut juli har vi deadline for instruktørerne, hvor de melder tilbage med deres gruppeinformationer.
Alt fra deres gruppenavn, gruppebeskrivelse, gruppetype, ratings og megen andet praktisk information er hvad vi får ind på dette tidspunkt. Herefter begynder ræset med færdiggørelse af alle vores informationsbreve til kredsene.
Kredsinformationer fremstilles
Lige efter vi har fået alle medarbejderinformationer begynder vi at lave indbydelser med gruppeinformationerne. Vi opdaterer hjemmesiden og færdiggør holdlederinformationsbrevet, så det hele er klar til udsendelse ca. 1 uge efter vi har fået de sidste tilbagemeldinger.
Det er også her vi giver vores informationer videre til vores administrator for tilmeldingssystemet, så vi kan få dette åbnet så tidligt som muligt.
Deltagerfordelingen laves
Dagen efter tilmeldingen er blevet lukket, laves deltagerfordelingen.
Systemet, som bliver brugt er baseret på at så mange som muligt får deres førsteprioritet. Hvornår deltageren et tastet ind i vores online system, vil ikke have nogen indflydelse på hvilken gruppe man får tildelt. Så vidt muligt, hvis vi kan se at deltageren sidste år fik sin andenprioritet, vil vi forsøge at sørge for de nu får deres førsteprioritet.
Normalt opnår vi faktisk at over 90% af rettidige tilmeldte deltagere får tildelt deres førstepriortet. Der kan dog nogle år, hvor specifikke grupper er ekstremt populære, og derfor er der flere der kommer ud på deres andenprioritet.
Deltagerfordelinger sendes ud
Senest dagen efter deltagerfordelingen udsendes denne til både medarbejdere og holdledere. Herefter begynder medarbejderne allerede at købe ind til gruppen, lave små hold i gruppen og evt skrive historier til forskellige karakterer til en temagruppe.
Derfor vil der for hver ny deltager tilmeldt skulle udsendes en ny liste til medarbejderne, hvorefter de måske skal købe mere materiel eller ændre programmet. Der indgår altså meget manuelt arbejde for hver eneste ekstra deltager tilmeldt, som også kan koste ekstra at forberede.