Nyt

AKTIVLEJR 2020 AFLYST

VIGTIG INFO OM Aktivlejr

Kære alle kredse i FDF Landsdel 1

Det er med stor ærgrelse at vi i AktivlejrUdvalget har måttet træffe beslutning om at aflyse årets Aktivlejr i september. Vi har holdt håbet højt så længe det fortsat var muligt at kunne gennemføre en eventuel planlægning, men med de aktuelle restriktioner i relation til Covid-19 og dé som er i støbeskeen for nærmeste fremtid, kan vi ikke se hvordan vi skulle kunne arrangere Aktivlejren med god samvittighed. Mange mulige løsninger og alternative måder at gribe tingene an på er blevet vendt. Vi falder dog hele tiden tilbage på, at det er for store ændringer, som ikke vil kunne danne ramme om Aktivlejr, som vi alle kender den og holder af den. Derfor denne vemodige beslutning – øv!

Men! vi ser allerede nu frem til år 2021, hvor vi vender ihærdigt tilbage og lover et brag af en Aktivlejr. Vi håber på jeres opbakning og at I rundt om i kredsene ikke vil glemme os i den mellemliggende tid. Så husk at sætte kryds i sæsonplanen i weekenden d. 24.-26. sept. 2021, når I planlægger kommende sæson.

På vegne af FDF Landsdel 1´s AktivlejrUdvalg

Helle Villsen

Formand

VIGTIG INFO OM Aktivlejr

Forberedelserne til årets aktivlejr, som afholdes for 27. gang, kører allerede på fuldt blus! Igen i år bliver det en fantastisk weekend med sjov, fede grupper, underholdning i verdensklasse og over 300 andre FDF'ere fra hele landsdelen! 

Så sæt kryds i kalenderen den 18-20 september 2020, hvor vi bare skal have det godt!